Burning Love Theater | FOREVER YOUNG | Photo: Gorm Valentin

 

FOREVER YOUNG

– jagten på evig ungdom

Brødrene Young er et legendarisk firma, der forhandler alle slags wunderdrugs. Gennem flere århundreder har Brødrene Young været leveringsdygtige i mixture for og imod snart sagt alt. Få evner som de at sælge drømmen om evig ungdom og akut helbredelse. Ingen lidelse er dem fremmed. De har remedier for enhver skavank:
Grundangst, impotens, tøven, eksistentiel hikke, halsbrand, hårtab, tør og glansløs vrede, rodløshed, modløshed,
falsk hæshed og hul hoste.

Brødrenes vidunder-midler kan naturligvis også optimere menneskets anatomi, de garanterer trutmund, tynde lår – puls den store sindsro - i en sampak for kun 498,50.

Mottoet er: Der findes midler nok og vi behøver ikke at finde os i noget.

FOREVER YOUNG er en satire over skønheds- og medicinalindustriens metoder og over tidens angst for alderdom og
fysisk- og psykisk udu. FOREVER YOUNG fremføres af en løsluppen herretrio, der helt i Teatret Brændende Kærligheds
ånd, og med stor fysik, fører publikum gennem historien om jagten på evig ungdom.

Medvirkende: Søren Møller Pedersen, Glenn Ziqver Xavier, Jens Kløft
Dramatikere: Annegrete Kraul og Jens Kløft
Instruktion: Bodil El Jørgensen
Scenograf: Henriette Drejer Lubanski
Pris: 18.500

Premiere i Kongens Have 24. juni 2018 - Turne i August

Forestillingen er refusionsberettiget.