Teater Brændende Kærlighed - Burning Love Theater | Perfektionisterne - The Perfectionists | Photo: Gorm Valentin

 

 

MEDDELELSE AF SÆRLIG KARAKTER:

En tradition slutter!

30 år i Kongens Have med gratis teater og et kæmpe publikum slutter desværre. 

Teatret Brændende Kærlighed har ikke fået støtte af Statens Kunstfonds Scenekunstudvalg i 3 på hinanden følgende uddelinger, - og nu er kassen tom. Derfor kan vi ikke længere spille vores sommerforestillinger gratis i Kongens Have. Det er med tungt hjerte, at vi siger farvel til en stor tradition og til jer, vores trofaste publikum. Heldigvis har Københavns Kommunes Scenekunstudvalg reddet denne sæson, så vi kan genopsætte publikums- og anmelder-darlingen I FEEL GOOD og spille  fra den 7. den frem til d. 21 juli. 

Vi tørrer øjnene og inviterer til et brag en festlig genopsætning.

Kærlig hilsen

Teatret Brændende Kærlighed

 

Om Teatret  Brændende Kærlighed

Brændende Kærlighed er et gadeteater, og vores forestillinger er skabt til at kunne begå sig og blomstre uden for teaterbygningernes beskyttende mure. Vi ser det som vores fornemste mål at fortælle en historie for publikum dér hvor de er - på gaden, i parken eller på det lokale torv. Vores forestillinger bygger altid på et grundlæggende menneskeligt tema, som vi bestræber os på at gøre aktuelt og vedkommende for vores publikum. Forestillingerne kan kendes på den fysiske, komiske og nonverbale teaterstil, der er blevet Brændende Kærligheds absolutte varemærke, og som har begejstret publikum fra København til Ringkøbing og fra Moskva til New York.

                     

Teater Brændende Kærlighed LOGO