Brændende Kærligheds
CYKEL PARADE
- et sjovt og tankevækkende gadeshow til og med cyklister
Der var en, der var to, der var tre cyklister med spidse næser og varme hjerter. Hjerter som banker for cyklen, menneskets bedste ven, en trofast ganger og en genial opfindelse.
Cyklisterne bevæger sig gennem gadebilledet og blander sig med folk. De stikker deres spidse næser i lidt af hvert på vejen. Ind imellem gør de holdt og opfører en lille scene:
En ringeklokkekoncert, et cirkusnummer eller en barok Tour de France parodi. Paraden er oplagt til at skabe små overraskelser i store folkemængder. Gågade- og lyskryds-underholdning på den store klinge. Humor, interaktion og knald i cykel-låget!