BIRDY
Impresario og operaelsker Sibelius Vogelfreud gør sig klar til at præsentere sin verdensstjerne sangfuglen MISS BIRDY. Publikum er på plads. Sibelius ordner de sidste detaljer. Så er vi klar. Men nej! - buret er tomt, fuglen er væk, hvad gør han nu?
BIRDY er en komisk og poetisk fabel om at miste og give slip. Det er en non-verbal gadeteaterforestilling som blander melodrama med klovneri og visuel historie-fortælling.
Teateravisen skrev: ”...forestillingen bliver en overraskende fysisk performance af Jens Kløft, der med stor charme og scenisk nærvær indtager hovedrollen i Teatret Brændende Kærligheds nonverbale operafarce ’Birdy’”
Medvirkende: Jens Kløft
Instruktør: Rhea Leman
Producent: Annegrete Kraul
Hvor: Udendørs og indendørs
For hvem: Alle aldre
Varighed: 40. min.
Pris: 8000, - kr. (inkl. moms). Forestillingen er refusionsberettiget.
Forestillingen er blevet til med støtte fra Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere og Nordea Fonden.